Mads

Mads kom ind i vores liv en kold vinterdag i starten af 2013.
Hans ejer var kommet slemt til skade og kunne ikke passe ham og da Mads allerede var oppe i årene var det meningen han skulle aflives.
Men sådan gik det ikke…… Jeg blev ringet op og få timer efter stod Mads hjemme i vores stald.

Den gamle ponymand viste sig at gemme på et fantastisk sind og var en super førstegangspony for mange af vores ryttere i Ponyklubben.

Mads flyttede ind samme dag som Trunte og fra dag et’ var de to uadskillelige <3

Desværre har Mads lidt af dårlig mave on/of igennem længere tid og den 20 marts blev han sendt over på den anden side af regnbuen. Men hans specielle sind og hans glade vrinsk vil altid bo i vores hjerter.